Så har min store søn (på 4½ ) og jeg igen været i køkkenet. 🙂 Sidste gang da jeg bagte fastelavnsboller var han ikke hjemme, og det var han noget utilfreds med – så jeg lovede ham, at vi snart skulle bage igen.
Han fik da også lavet de flotteste cupcakes, som han sprøjtede og pyntede med både hvid og blå frosting, samt diverse kugler og krymmel. Han var så stolt over resultatet, og ville derfor skynde sig ind til sin far, for at vise ham dem..
Men det gik desværre lidt for stærkt, og han får i farten vældet både tallerken og hans fine cupcakes på gulvet! Ej hvor var det bare synd for ham, men heldigvis tog han det ret pænt – så det gjorde vist mest ondt på moderen 🙂
Disse cupcakes er både gluten- og sukkerfrie, og desuden indeholder de få kulhydrater. Én cupcakes med frosting kan erstatte et mellemmåltid i mine kostplaner, så kan den søde tand stadig tilfredsstilles – selvom du gerne vil tabe dig, holde vægten eller blot leve sundere.
Du finder mine kost- og træningsplaner her 🙂
10 stk
DEJ
3 æg
125 g Zero Pure Gold brug Zero hvis du ønsker kager helt uden gluten
100 g creme fraiche 9 %
Saft af 1 øko citron
50 g mandelmel
1 tsk vaniljepulver eller korn af 1 stang vanilje
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
1 spsk. Loppefrøskaller
50 g revet sukkerfri marcipan
FROSTING
25 g blødt smør
100 g Philadelphia light flødeost
50 g Zero Melis
Citronsaft
Vaniljepulver
- Pisk æggene cremet med Zero Pure Gold
- Rør de øvrige ingredienser til dejen i
- Fordel dejen i 10 forme
- Bages i ca. 15- 20 minutter ved 180 grader
- Pisk ingredienserne til frosting sammen
- Pynt de afkølede cupcakes med frosting
Energiindhold pr. 100 g
239 kalorier – 14 g protein – 4,9 g kulhydrat – 17 g fedt
Pr. cupcake
151 kalorier – 9,1 g protein – 3,1 g kulhydrat – 10,9 g fedt
(Opskriften indeholder affiliate link)