Så er det snart februar, og derfor må det vist være på tide med fastelavnsboller 🙂 Jeg bagte disse i eftermiddags, og de er allerede snart væk – men må også indrømme, at jeg selv har spist 3 (de er ikke så store) 😉
Fastelavnsbollerne indeholder 146 kcal pr. stk – fordelt på 8 g protein – 7,2 g kulhydrat – 9 g fedt
En fastelavnsbolle kan erstatte et mellemmåltid i mine kostplaner
Opskriften får I her
DEJ:
1 æg
100 g moden most banan
30 g smeltet smør
1/2 dl mælk eller mandelmælk
50 g Zero
80 g
20 g fuldkornsrismel
20 g sojaproteinpulver
2 spsk. Loppefrøskaller
tsk bagepulver
1/2 tsk kardemomme
1 knivspids salt
Lidt vaniljepulver
Æg, mælk, banan og smør piskes eller blendes godt sammen
De øvrige ingredienser røres i og dejen æltes godt sammen
Lad dejen stå 5 min – så loppefrøskallerne kan nå at suge lidt væske og gøre dejen mere smidig.
Virker dejen alt for klæg – tilsættes lidt ekstra mandel eller rismel.
Derefter rulles dejen forholdsvis tyndt ud (2 mm) – dette gøres nemmest imellem 2 stykker bagepapir.
Derefter skæres dejen ud i ca 10×10 cm store kvadrater (jeg fik 9 stk)
Læg en skefuld æble/marcipan på hver kvadrat – fold derefter hjørnerne sammen og form den til en bolle.
Det kan godt drille lidt, da dejen er noget sværere at arbejde med end en alm dej, men tro mig det er besværet værd – og selvom mine åbnede sig lidt – løb der intet ud under bagningen alligevel.
Stilles på bagepladen med samlingen nedad.
Pensles med sammenpisket æg
Bages ved 180 grader (varmluft) i ca 15 minutter – hold godt øje med de ikke bliver for mørke.
FYLD:
1 revet æble – vredet fri for væde
75 g sukkerfri marcipan
2 spsk. Zero Pure Gold – brug Zero hvis du ønsker bollerne helt glutenfrie
20 g blødt smør
Bland alle ingredienser til fyldet sammen
GLASUR:
Zero Melis
Past. æggehvide eller vand til den rette konsistens opnås.
Glasuren smøres på de let afkølede fastelavnsboller.
Energiindhold pr. 100 g – 252 kcal – 14 g protein 12 g kulhydrat – 16 g fedt
God bagelyst
Kh Sanne
(Indlægget indeholder affiliate link)