Sundtliv.nuSundtliv.nuSundtliv.nuSundtliv.nu
    0
  •  Varen er blevet tilføjet til kurven.
  • Forsiden
  • Produkter
  • Opskrifter
    • Bagværk
      • Boller
      • Brød
      • Kager
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Desserter
    • Lækkerier & snacks
    • Børnenes favoritter
    • Juleopskrifter
    • Tilbehør
    • Ingrediensliste
    • Seneste opskrifter
  • Blog
  • Om Sundtliv.nu
    • Personen bag Sundtliv.nu
    • Referencer
    • Handelsbetingelser
  • Kontakt
    • Nyhedsbrev
  • Min Konto
    • Konto
    • Personlig kostplan
    • Personlig træningsplan
    • Personlig kost og træningsplan

Ingrediensliste

    Forside Ingrediensliste

     

    Her kan du læse lidt om de forskellige ingredienser, som jeg bruger i mine opskrifter.

    Boghvedemel:

    Boghveden er en bogagtig nød, der pga dens sammensætning og forarbejdning anvendes som korn. Det er et glutenfrit mel med en mild smag.

    Chiafrø:

    Chiafrø er et lille smagsneutralt frø, som stammer fra Syd- og Mellemamerika. Frøets ernæringsmæssige sammensætning er unik, da det både er rig på protein, sunde fedtsyrer og kostfibre. Blev kåret til ”Årets fødevare” i 2012.

    Jeg bruger det både i grød, til bagning og panering m.m

    Chokolade – hvid sukkerfri:

    Hvid chokolade uden sukker, tilsat sødemiddel.

    Chokolade – lys sukkerfri:

    Lys chokolade uden sukker – tilsat sødemiddel.

    Chokolade – mørk sukkerfri:

    Mørk chokolade uden sukker – tilsat sødemiddel  

    FiberFin:

    FiberFin er et hvidt mel, der kan tilsættes i maden/dejen, uden at smag, konsistens eller udseende forandres. Det har hele 60 % fibre og kun 31 % kulhydrater. 1 spsk FiberFin giver 6 gram kostfiber.  FiberFin er baseret på majs og derfor helt naturligt glutenfri.

    FiberHusk (bagning):

    FiberHUSK består af pulveriserede Psyllium frøskaller fra den indiske plante Plantago Ovata, og indeholder 85 % vandopløselige fibre. De egner sig rigtig godt til bagning uden mel, da de suger rigtig meget væske til sig og giver en god konsistens i brødet/kagen. Jeg bruger desuden FiberHusk og HUSK til f.eks frikadeller, mousse m.m., da pulveret, når det blandes med vand og andre væsker, bliver til en geleagtig masse, der binder de andre ingredienser sammen.

    FiberSirup Clear:

    Siruppen består af et plantefiber, som hedder isomalto-oligosakkarid. FiberSirup Clear er en anvendelig bageingrediens, som udover at søde også kan give kiks og cookies en blød kerne og sprød yderside. FiberSirup Clear er også særdeles velegnet til low carb proteinbarer. FiberSirup Clear har en sødningsgrad på 60 % i forhold til almindeligt sukker. FiberSirup indeholder hele 70 g fiber og kun 5 g sukkerarter pr. 100 g.

    FiberSirup Gold:

    FiberSirup Gold er modsat FiberSirup Clear – tilsat en lille mængde maltekstrakt og steviolglykosider (et ekstrakt udvundet fra steviaplanten), har en mørkere farve og en fyldig smag og sødme. FiberSirup Gold er et godt alternativ til honning og sirup, og den er ideel over pandekager, yoghurt, grød, is og desserter.
    Sødningsgraden er 1:1.

    IMO:

    Isomalto-oligosaccharider i form af sirup. somalto-oligosaccharider er et preæbiotisk fiber der består af resistente kulhydrater, hvilket vil sige at de ikke optages af kroppen (hvorfor de heller ikke tælles med som kulhydrater). IMO kan findes naturligt, i meget små mængder, i honning, miso, sake og sojasauce. IMO i flydende form har en tyk sirup-lignende konsistens og har en naturlig sødme. IMO søder 60 % i forhold til sukker.

    Jeg bruger det mest både til proteinbarer.

    Kakaonibs:

    Kakaonibs er chokolade i sin absolut reneste og mest ubehandlede form. Kakaonibs er tørrede kakaobønner der konsistensmæssigt minder om ristede kaffebønner. Kakaonibs har et utroligt højt indhold af antioxidanter og er i særdeleshed velegnet som topping på alt lige fra skyr til pandekager og meget mere.

    Kakaosmør:

    Kakaosmør er fedtdelen af kakaobønner, som udvindes ved ekstraktion af kakaobønner. Resten kaldes kakaomasse. Kakaosmør har en meget mild kakaosmag, og bruges i fremstillingen af chokolade. I hvid chokolade er kakaosmør den eneste kakaoingrediens. Jeg bruger det både i kager og konfekt m.m.

    Kokosfibre/fedtreduceret kokosmel:

    Kokosmel er lavet af kokos, som er tørret, fedtreduceret og fintmalet. Det er et glutenfrit mel, som er ekstremt rigt på fibre (50%) og fattigt på kulhydrat (9%).

    Kokosolie:

    Kokosolie er velegnet til både madlavning, stegning og bagning. Fås både med og uden smag. Kokosolie bliver fast i konsistensen i køleskabet, men blød ved stuetemperatur.

    Kokosoliespray: 100 % ren kokosolie på spray. God til forme, pander og vaffeljern m.m.

    Loppefrøskaller:

    Psyllium frøskallerne stammer fra den indiske plante Plantago Ovata og indeholder hele 85 % kostfibre. De egner sig rigtig godt til bagning uden mel, da de suger rigtig meget væske til sig og giver en god konsistens i brødet/kagen.

    Loppefrøskaller kan også bruges til forstoppelse og diarre, men gør sig altså også rigtig godt i køkkenet.

    Majsmel – fuldkorns:

    Majsmel er et glutenfrit mel, som er fremstillet af hele malede majskerner.

    Mandelmel:

    Mandelmel er smuttede mandler blendet til helt fint mel. Du kan derfor sagtens lave dit eget mandelmel. Husk dog, at der er stor forskel på alm. mandelmel og fedtreduceret mandelmel – også med hensyn til deres bageevne, hvor den fedtreducerede variant suger meget mere væske til sig, end den almindelige.

    Mandelmel – fedtreduceret:

    Fedtreduceret mandelmel er fintmalede, afskallede mandler, hvor 80 % af fedtet er fjernet ved koldpresning. Det har en god bageevne – er glutenfrit og indeholder 40 % proteiner.

    Peanutbutter:

    Peanutbutter indeholder kun jordnødder og lidt salt. Et naturligt produkt, som er rig på protein og sundt fedt. Jeg bruger det både som pålæg,  til frugt og i kager.

    Peanutmel – fedtreduceret:

    Peanutmel er et glutenfrit mel lavet af ristede, fedtreducerede og finmalede jordnødder. Peanutmel indeholder 12 % fedt og 50 % protein.

    Perfect Florsød:        

    Perfect Florsød er baseret på det kaloriefrie sødemiddel, erythritol. Det er fintmalet og opløses derfor let i væsker. Kan anvendes til glasur, bagning, dekoration af kager og desserter, i smoothies m.m. Tåler opvarmning. 1 tsk. Perfect Florsød = 1 tsk. flormelis.

    Perfect Fit:

    Sukker- og fedterstatning.

    Perfect Strø:

    Sukkererstatning til bordbrug. 1 tsk. Perfect Strø = 2 ½ tsk. sukker. Perfect Strø kan miste sin sødeevne ved opvarmning.

    Perfect Sød:

    Flydende sødemiddel uden kalorier. 1 tsk Perfect Sød = 40 g sukker.

    Proteinpulver – valle:  

    Valleprotein er protein af høj kvalitet fra komælk. Jeg bruger det både i brød og kager til at øge proteinindholdet og samtidig erstatter det en del af melet i opskrifterne. Desuden bruger jeg det i proteinbarer, kugler m.m.

    Vaniljeproteinpulver er det jeg bruger oftest.

    Proteinpulver – plante:

    Planteprotein forekommer naturligt i planter og kan bruges – på samme måde som valleprotein – til at øge næringsværdien af en lang række fødevarer på en naturlig og sund måde. Jeg bruger det både i brød og kager til at øge proteinindholdet og samtidig erstatter det en del af melet i opskrifterne. Sojaproteinpulver er det jeg bruger oftest.

    Quinoa:

    Quinoa bliver kaldt for fremtidens superkorn – det er glutenfri og indeholder mellem 7,5 – 22 % protein afhængig af sort. Quinoa indeholder dobbelt så meget fiber, som de fleste andre kornsorter og har en helt enestående aminosyresammensætning med bl.a. et højt indhold af lysin. Desuden indeholder quinoa alle de essentielle fedtsyrer.

    Jeg bruger både quinoa i brød, salat, grød og desserter m.m.

    Rismel – fuldkorns:

    Rismel er et glutenfrit mel med en mild smag, som egner sig godt til både brød, kager, panering m.m.

    Sesammel – fedtreduceret:

    Sesammel er lavet af fedtreduceret hørfrø. Det er glutenfrit, og indeholder 15 % kostfibre – 46 % protein og kun 6 % kulhydrater. Sesammel har en mild og nøddeagtig smag.

    Sukrin:

    Sukrin er et sødestof, som indeholder 100 %  erythritol, som er af naturlig oprindelse. Sukrin indeholder 0 kalorier og påvirker derfor ikke dit blodsukker. Sukrin bliver fremstillet ved en naturlig gæringsproces (fermentering), hvor man bruger druesukker som råstof. Man bruger samme metode, når man laver fx vin eller ost. Erythritol findes også i naturen i bl.a. pærer, meloner og spisesvampe.

    Sukrin Gold:

    Sukrin Gold er sødestof baseret på erythritol, tagatose og steviolglykosider. Det er af naturlig oprindelse – det søder og smager som brun farin. Sukrin Gold indeholder 15 kcal pr. 100 g.

    Jeg bruger ofte Sukrin Gold i mine opskrifter, da det har en lidt mindre ”kold” smag end alm. Sukrin.

    SukrinMelis:

    SukrinMelis er Sukrin i pulverform tilsat en lille smule steviolglykosider udvundet fra Steviaplanten. SukrinMelis søder som almindelig flormelis, men er uden kalorier.

    Sukrin+:

    Sukrin+ består af de to sødestoffer, erythritol og steviolglykosider. Blandingen er dobbelt så sød som almindeligt hvidt sukker. Sukrin+ kombinerer den populære sukker-konsistens fra Sukrin med sødmen fra steviolglykosiderne.

    Sødemidler:

    Sødemidler erstatter sukkeret. Jeg bruger flere forskellige sødemidler i mine opskrifter – og ofte også i samme opskrift. Det minimerer den lille bismagen, som nogle af sødemidlerne har, og ofte giver det også en bedre sødning.

    Vaniljeekstrakt:

    Vaniljeekstrakt er udvundet af vaniljestænger. Se også Vaniljestænger

    Vaniljepulver:

    Ren vanilje uden tilsat sukker. Hurtigt og nemt at bruge i forhold til vaniljestænger.

    Vaniljestænger:

    Vanilje er et krydderi, der først og fremmest anvendes i desserter og kager, da det har en sødlig, aromatisk smag og duft.

    Vaniljestænger er tørrede frugtbælge fra planter, som tilhører orkidéfamilien.

    Whey Crisps:

    Whey Crisps er en højprotein fødevare fremstillet af valleproteinisolat og rismel, hvilket giver en lækker og knasende snack. Whey Crisps forøger proteinholdet og tilfører noget knas og tekstur. Jeg bruger det både i kager, barer og konfekt.

    Zero Drops:

    Stevia baseret sødemiddel, som fås i mange forskellige smagsvarianter. 4 dråber svarer til 1 tsk sukker. Indeholder 0 kalorier og er 100 % naturlig fra Steviaplanten.

    Jeg er normalt ikke så begejstret for at bruge Stevia, som eneste sødemiddel i mine opskrifter, da det nemt får en bitter og lakridsagtig smag, men det oplever jeg ikke med Zero Drops.

    Zero Melis:

    Med Bodylab Zero Melis kan du erstatte flormelis 1:1 – helt uden kalorier. Bodylab Zero Melis er baseret på erythritol som du sikkert kender som sødemiddel fra en lang række andre fødevarer – blandt andet Sukrin. Erythritol udvindes naturligt via en gæringsprocess af blandt andet frugter. Bodylab Zero Melis er rent visuelt og smagsmæssigt identisk med den almindelige flormelis fra supermarkedet – den eneste forskel er blot, at Bodylab Zero Melis ikke indeholder nogle kalorier.

    Zero Pure Gold: (indeholder malt/gluten)

    Bodylab Zero Pure Gold er en fuldkommen erstatning af brun farin og er som de to andre Zero udgaver fremstillet af erythritol – der er sødestof fremstillet via en gæringsprocess af blandt andet frugter. Det helt unikke ved erythritol er, at det er fuldstændigt kaloriefrit. Zero Pure Gold er blandet med en lille smule maltekstrakt for at give den bløde, cremede og karamelliserede afrundede smag, som du kender fra Brun Farin.
    Med  Zero Pure Gold kan du fuldkomment erstatte brun farin 1:1 – og det med kun 11 kalorier pr. 100 gram. Det svarer til ca 1/2 kalorie pr. teskefuld – altså nærmest ikke eksisterende kalorier.

    Zero:

    Med Bodylab Zero kan du erstatte sukker 1:1 – helt uden kalorier. Bodylab Zero er et sødemiddel baseret på erythtitol, som er en ingrediens der udvindes via en gæringsprocess af blandt andet frugter.
    Det fantastiske ved Bodylab Zero er, at det er en særdeles velsmagende sukkererstatning der kan erstatte sukker 1:1 – så en teskefuld Bodylab Zero svarer omtrentligt til en teskefuld almindeligt sukker. Bodylab Zero kan blandt andet bruges i bagning, men er også særdeles velegnet, som en slags knasende topping på både havregryn, skyr og meget andet.

     

    (Indlægget indeholder affiliate link)

     

     

    Copyright 2016 Sundtliv.nu | Sanne Steffensen - Lavet af Ideaweb.dk
    • Forsiden
    • Produkter
    • Opskrifter
      • Bagværk
        • Boller
        • Brød
        • Kager
      • Morgenmad
      • Frokost
      • Aftensmad
      • Desserter
      • Lækkerier & snacks
      • Børnenes favoritter
      • Juleopskrifter
      • Tilbehør
      • Ingrediensliste
      • Seneste opskrifter
    • Blog
    • Om Sundtliv.nu
      • Personen bag Sundtliv.nu
      • Referencer
      • Handelsbetingelser
    • Kontakt
      • Nyhedsbrev
    • Min Konto
      • Konto
      • Personlig kostplan
      • Personlig træningsplan
      • Personlig kost og træningsplan
    Sundtliv.nu
      0 items