Sommer er lig med jordbærtærte 🙂 Her får I den klassiske jordbærtærte med chokolade, marcipan og vaniljeflødecreme i en sukker- og glutenfri variant.
Den indeholder masser af sundt fedt fra mandler og en del protein fra æg.
Selvom tærten skal laves i tre dele, er den nu ret nem at lave alligevel.
Hvis du er vild med jordbær, så skal du også prøve min anden jordbærkage med marcipan
OPSKRIFT (ca. 10 stykker)
Bund:
100 g Fedtreduceret mandelmel
100 g koldt smør i tern
50 g mandelmel
50 g Zero Pure Gold – brug Zero hvis du ønsker kagen helt glutenfri
1 ½ spsk. koldt vand
Fyld:
15o g sukkerfri marcipan
3 små æg
75 g Zero Pure Gold – brug Zero hvis du ønsker kagen helt glutenfri
Creme:
2 ½ dl minimælk
3-5 spsk. Zero
1 spsk. Maizena
Kornene af 1 stang vanilje eller vaniljepulver
1-2 dl piskefløde pisket til let skum
Pynt:
1 bakke jordbær
100 g mørk chokolade
- Alle ingredienser til bunden ældes sammen og dejen ligges på køl i ca. ½ time
- Pisk æg og Zero Pure Gold sammen til fyldet, og derefter piskes marcipanen med i mindre stykker, indtil det er en ensartet masse
- Bunden rulles ud i mellem 2 stykker bagepapir og lægges derefter i et tærtefad ca. 24 cm i diameter (hvis den går lidt i stykker, så lapper du den blot sammen – og det samme gælder, hvis du ét sted har for meget dej, og ét andet sted til kanten for meget)
- Fyldet hældes ovenpå tærtedejen, og tærten bages i ca. 20 minutter ved 180 grader
- Når tærten kommer ud af ovnen, så lægges chokoladen på den varme tærte i mindre stykker og når den er smeltet – så fordelen den forsigtigt å tærten og tærten afkølet
- Æg, Zero, Maizena, mælk og vanilje til cremen piskes sammen i en gryde, og bringes i kog under omrøring – lad cremen småkoge et par minutter, inden den afkøles helt. Husk at lægge folie over cremen, så den ikke danner skin på toppen.
- Når både tærte og creme er helt afkølet – vendes den let piskede fløde i cremen, som derefter kommes på tærten.
- Pynt tærten med jordbær
Energiindhold pr. 100 g – kalorier 298 – protein 11 g – kulhydrat 8,3 g – fedt 25 g
(Indlægget indeholder affiliate link)