Selvom disse boller er helt lyse, så indeholder de masser af fibre. Desuden er de rige på protein, og indeholder næsten ingen kulhydrat. Min store søn og jeg spiste dem lune fra ovnen den anden dag, men de er også gode efter en tur på brødristeren.
OPSKRIFT:
3 æg
2 spsk. smagsneutral rapsolie
30 g Soja proteinpulver
1 ½ spsk. Zero
3 spsk. Loppefrøskaller
½ tsk. salt
1 ½ tsk. bagepulver
100 g revet gulerødder
- Alle ingredienser røres sammen – gulerødder til sidst
- Lad dejen hvile et øjeblik
- Form til boller, evt. med våde hænder eller en våd ske, så er det nemmere – jeg fik 4 store boller ud af portionen
- Stilles på en bageplade med bagepapir og bages i ca. 25 minutter ved 180 grader
Energiindhold pr. 100 g – kalorier 208 g – protein 18 g – kulhydrat 2,5 g – fedt 13 g
Ved 4 boller vejer bollerne 100 g pr. stk.