Sundtliv.nuSundtliv.nuSundtliv.nuSundtliv.nu
    0
  •  Varen er blevet tilføjet til kurven.
  • Forsiden
  • Produkter
  • Opskrifter
    • Bagværk
      • Boller
      • Brød
      • Kager
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Desserter
    • Lækkerier & snacks
    • Børnenes favoritter
    • Juleopskrifter
    • Tilbehør
    • Ingrediensliste
    • Seneste opskrifter
  • Blog
  • Om Sundtliv.nu
    • Personen bag Sundtliv.nu
    • Referencer
    • Handelsbetingelser
  • Kontakt
    • Nyhedsbrev
  • Min Konto
    • Konto
    • Personlig kostplan
    • Personlig træningsplan
    • Personlig kost og træningsplan

Personen bag

    Forside Personen bag

    Hvem er personen bag Sundtliv.nu?


    Jeg hedder Sanne Steffensen, er 41 år – og oprindelig fra Fyn, men bor nu ved Varde, sammen med min mand, Torben og vores 2 drenge – Magnus på 5 år og lille Villum, som er fra oktober 2015.

    Jeg er uddannet kostvejleder med speciale i vægttab, og har desuden gennemført ernæringsspecialet ”Børn & Overvægt” hos At Work.

    Jeg er ligeledes uddannet berider, og har i mange år arbejdet som daglig leder i flere rideklubber landet over, men da jeg i 2007 pludselig blev ramt af leddegigt – betød det, at jeg måtte droppe mit erhverv og hestene, selvom de altid havde været en rigtig stor del mit liv.

    Heldigvis havde jeg også en anden passion i livet, nemlig sundhed og træning – og derfor føler jeg mig meget privilegeret og taknemmelig over, at jeg nu har mulighed for at arbejde med dette.

    Hvilken træningserfaring har du?


    Jeg har styrketrænet i over 20 år. Egentlig begyndte jeg at træne efter en rideulykke i 1994, hvor jeg landede direkte på hovedet og skadede nakken voldsomt.

    Heldigvis hjalp træningen, og det lykkes det mig derfor, at fortsætte i lære som berider.

    Senere blev jeg også ramt af en diskusprolaps i lænden – hvilket gav mig endnu en god grund til at få passet min træning.

    Jeg blev virkelig bidt af træningen – og ønskede derfor at udfordre mig selv, så jeg besluttede mig for at træne mod en fitnesskonkurrence.

    I 2006 og 2007 stod jeg så på scenen til DM i bodyfitness – efter mange måneders hård træning og diæt, og med en 4. plads i 2007, som bedste resultat.

    Jeg stod selv for alle mine træningsplaner og diæter, hvilket gav mig en fantastisk viden og erfaring – en viden og erfaring, som jeg flittigt bruger i dag i mit job som kostvejleder og personlig træner.

    I 2013 stod jeg igen på scenen til DM på trods af min leddegigt, men nu er konkurrencen lagt på hylden – og i stedet brænder jeg for, at hjælpe andre med at komme i form og tabe sig – hvad enten det drejer sig om 50 kg eller de sidste (svære) 5 kg.

    Hvorfor spiser du sukker- og glutenfrit?


    Jeg har egentlig altid interesseret mig for sundhed, og ikke mindst kostens vigtige betydning for kroppen – en interesse, som kun er blevet større med tiden – i og med, at jeg begyndte at dyrke fitness på konkurrenceplan – og siden hen uddannede mig som kostvejleder.

    Inden jeg fik leddegigt – havde jeg det med sukker og hvedemel, som så mange andre også har det – jeg blev oppustet, fysisk utilpas og kunne ikke holde vægten, hvis jeg fik for meget af det.

    Men jeg spiste det i mindre mængder og kun ved særlige lejligheder.

    Jeg er nemlig ikke tilhænger af, at noget er ”forbudt”, (med mindre man selvfølgelig ikke kan tåle det) da det blot giver én endnu mere lyst til det forbudte, og ikke mindst dårlig samvittighed, når man alligevel spiser det.

    Da jeg så blev ramt af leddegigt – fandt jeg ret hurtigt ud af, at blandt andet sukker og hvedemel virkelig forværrede min sygdom.

    Dette er grunden til, at jeg meget sjældent spiser det i dag.

    Hvad ønsker du at opnå og formidle med Sundtliv.nu?


    Jeg ønsker, at hjælpe så mange som muligt med at få et sundere og bedre liv – enten ved hjælp af min personlige rådgivning og vejledning, eller i form af en kostplan, som for mange kan være en god mulighed, og et godt redskab til, at få skudt en ny og sundere livsstil i gang.

    Desuden er vi flere og flere, som dårligt tåler gluten og/eller sukker, eller som blot vil undgå det i det daglige for sundhedens skyld, og jeg håber derfor. at kunne inspirere med alle mine opskrifter – og samtidig gøre det lidt nemmere, og meget sjovere at leve sukker- og glutenfrit. For hvem siger, at det skal være kedeligt, at leve et slankt og sundt liv? Ikke mig i hvert fald.

    Så kig dig endelig lidt omkring, og så håber jeg, at du vil føle dig varmt velkommen her på siden, og ikke mindst inspireret til et sundere liv.

    Copyright 2016 Sundtliv.nu | Sanne Steffensen - Lavet af Ideaweb.dk
    • Forsiden
    • Produkter
    • Opskrifter
      • Bagværk
        • Boller
        • Brød
        • Kager
      • Morgenmad
      • Frokost
      • Aftensmad
      • Desserter
      • Lækkerier & snacks
      • Børnenes favoritter
      • Juleopskrifter
      • Tilbehør
      • Ingrediensliste
      • Seneste opskrifter
    • Blog
    • Om Sundtliv.nu
      • Personen bag Sundtliv.nu
      • Referencer
      • Handelsbetingelser
    • Kontakt
      • Nyhedsbrev
    • Min Konto
      • Konto
      • Personlig kostplan
      • Personlig træningsplan
      • Personlig kost og træningsplan
    Sundtliv.nu
      0 items