Spiser du stokken?
Jeg bruger altid stokken til f.eks brød, puré eller som her til en slags salat. Den er super sund og smager skønt.
Broccolistokken indeholder calcium, C-vitamin, vitamin K og glucosinolater. Calcium er det mineral, som gør vores knogler stærke, og et for lavt indtag øger derfor risikoen for knogleskørhed.
Det er især under væksten, hvor knoglerne opbygges, at calcium er afgørende. Det har ligeledes betydning for blodets koaguleringsevne og for muskelsammentrækning.
C-vitamin anses for at være en af de vigtigste antioxidanter, som bl.a. styrker immunforsvaret og celledelingen, hvorfor den har en god virkning mod kræft. Derudover hjælper C-vitamin med at optage jern i kroppen, der indgår i de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen.
Den anden dag lavede jeg kyllingefilet med kalkunbacon og fyld af hvidløgsost – dertil coleslaw lavet på broccolistokke og gulerødder – toppet med ristede pinjekerner .
Dressingen laves af:
1/3 del god mayonnaise – 2/3 dele creme fraiche – smagt til med dijonsennep, æbleeddike, sødemiddel og salt. Dressingen vendes med de revne gulerødder og broccolistok, og toppes med ristede pinjekerner.
Kyllingebrystet skæres op, fyldes med 2 tsk hvidløgflødesost – så vikles bacon omkring. krydr med salt og peber, og steg det på begge sider i få minutter, på en pande i lidt olie ved høj varme – derefter tilberedes de færdig i ovn ved 200 grader i ca. 30 minutter eller til kødet er gennemstegt.
God dag til jer alle <3
Kh Sanne